Nu er det igen tid til at vande på altanerne. Og planterne skal naturligvis have vand i denne varme, tørre tid MEN:

Der er flere beboere, der føler sig stærk irriterede over, at der tilsyneladende vandes for en måned ad gangen; med det resultat der siler vand ned over terrasser og glaspartier på lejlighederne nedenunder.

Det er IKKE rimeligt, at man generer sine underboere med rindende vand! Vand hyppigere med mindre mængder, så er der ikke noget problem. Hvis man skal ud at rejse, så lav en alliance med underboen om at sørge for vanding mens man selv er forhindret.

Bestyrelsen opfordrer kraftigt til at opretholde det gode naboskab!

Bedste hilsner og ønske om en dejlig sommer.

Bestyrelsen